Efter mange års superheltetræthed, endeløse serier og film, der ikke har formået at begejstre hverken publikum eller kritikere, og sidste års helt forfærdelige Deadpool & Wolverine, kom Thunderbolts for nylig som et overraskende originalt frisk pust fra Marvel-universet.
Den 25. juni i år havde Marvel-serien Ironheart streamingpremiere på Disney+ – og afsluttede dermed fase 5 i MCU (Marvel Cinematic Universe).
Og fra i morgen kan du købe Thunderbolts digitalt.
Thunderbolts er The New Avengers, en gruppe utilpassede helte i Marvels sci-fi-univers.
Marvel Studios har samlet et utraditionelt hold af antihelte med Yelena Belova (Florence Pugh), Bucky Barnes, Red Guardian, Ghost, Taskmaster og John Walker.

Efter at være blevet fanget i en dødsfælde sat op af Valentina Allegra de Fontaine (Julia Louis-Dreyfus), må disse udstødte og desillusionerede superhelte begive sig ud på en farlig mission.
De tvinges til at konfrontere de mørkeste hjørner af deres fortid, og vil denne dysfunktionelle gruppe splitte sig selv ad eller finde forløsning og forenes, før det er for sent?
Den 30. april havde filmen premiere i biograferne og indtjente kassen.
Fra i morgen (1. juli) kan filmen købes som VOD hos alle digitale forhandlere.
Digitalt får de kejtede superhelte også lov til at stråle i glansen af helt nyt bonusmateriale – herunder optagelser bag kulisserne fra verdensturnéen, bloopers, slettede scener og kommentarer fra filmskaberne.
